Brugeraftale

Det er Appinuxs vision at skabe en platform, hvor tværfagligt samarbejde, og erfaringer fra hele landet, kan komme den enkelte borger til gode, som en samlet indsats. Derfor benytter Appinux sig af flere forskellige sites, til at sørge for at kvalitet og sikkerhed går hånd i hånd.

På denne side kan du læse om, hvordan vores brugeraftale er, og hvad du accepterer, ved at bruge vores platform.


1. Indledning

1.1 Kontrakt

Du accepterer, at du ved at klikke på “Opret konto” eller lignende, registrere dig, tilmelde dig, tilgå eller anvende vores tjenester (beskrevet nedenfor), accepterer, at du indgår en juridisk bindende kontrakt med Appinux (også selvom du bruger vores tjenester på vegne af en virksomhed). Hvis du ikke accepterer at indgå denne kontrakt (“Kontrakt” eller “Brugeraftale”), skal du ikke klikke på “Tilmeld dig” (eller lignende) og ikke tilgå eller på anden måde bruge nogen af vores tjenester.

Når du bruger vores tjenester, accepterer du alle disse vilkår. Din brug af vores tjenester er også underlagt vores Politik for cookies og Privatlivspolitik, som beskriver, hvordan vi indsamler, anvender, deler og gemmer dine personlige oplysninger.

1.2 Ændringer

Vi kan fra tid til anden ændre denne kontrakt, vores Privatlivspolitik og vores Cookiepolitikker. Hvis vi foretager væsentlige ændringer, giver vi dig besked via vores tjenester eller på andre måder, så du har mulighed for at gennemgå ændringerne, før de træder i kraft. Hvis du ikke vil acceptere ændringerne, kan du lukke din konto. Din fortsatte brug af vores tjenester, efter vi har offentliggjort eller sendt en meddelelse om vores ændringer af disse vilkår, betyder, at du accepterer de opdaterede vilkår.


2. Forpligtelser

2.1 Berettigelse til brug af tjenesten

Tjenesterne er ikke beregnet til brug for nogen under 16 år.

For at bruge tjenesterne accepterer du, at: (1) du skal være over “minimumsalderen” (beskrevet nedenfor) eller ældre; (2) du kun må have én Appinux-konto, som skal stå i dit rigtige navn; og (3) Appinux ikke allerede begrænser dig i at bruge tjenesterne.

Medlemmer, der var under denne nye minimumsalder, da de begyndte at bruge tjenesterne, i henhold til en tidligere brugeraftale, kan fortsat bruge tjenesterne, eftersom de allerede har nået den nye minimumsalder eller vil nå den inden for den nærmeste fremtid.

“Minimumsalderen” er 16 år gammel. Hvis loven kræver, at du skal være ældre, for at Appinux lovligt må levere tjenesterne til dig uden dine forældres samtykke (herunder brug af dine personlige data), vil minimumsalderen være denne højere alder.

Nogle af de løfter, du giver os i denne aftale:
Du er berettiget til at indgå denne kontrakt, og du opfylder vores angivne “minimumsalder”.

2.2 Din konto

Medlemmer er kontoejere. Du accepterer at: (1) forsøge at vælge en stærk og sikker adgangskode; (2) holde din adgangskode sikker og fortrolig; (3) ikke overføre nogen del af din konto (f.eks. forbindelser) og (4) overholde loven og reglerne for opførsel nedenfor. Du er ansvarlig for alt, hvad der sker via din konto, medmindre du lukker den eller rapporterer misbrug.

I forholdet mellem dig og andre (herunder din arbejdsgiver) tilhører din konto dig. Hvis tjenesterne blev købt af en anden part til, at du kunne bruge dem, er det den part, der har betalt for en sådan tjeneste, der har ret til at administrere adgang til og få rapporter om din brug af en sådan betalingstjeneste, men denne part har dog ikke rettigheder til din personlige konto.

Du skal hemmeligholde din adgangskode.

Du må ikke dele en konto med andre, og du skal følge vores regler og loven.

2.3 Notifikationer og servicemeddelelser

Du accepterer, at vi kan rette henvendelse til dig på følgende måder: (1) en meddelelse i tjenesten, eller (2) en meddelelse, der sendes til de kontaktoplysninger, som du har angivet (f.eks. e-mail, mobilnummer, fysisk adresse). Du accepterer at holde dine kontaktoplysninger opdateret.

Gennemgå dine indstillinger for at administrere og begrænse de meddelelser, du får fra os.

Du accepterer, at vi giver dig meddelelser via vores websteder, apps og kontaktoplysninger, som du har givet os. Hvis de kontaktoplysninger, du angiver, ikke er opdaterede, kan du gå glip af vigtig information.

2.4 Deling

Vores tjenester indeholder mulighed for at sende meddelelser og dele indhold på mange forskellige måder, f.eks. din profil, præsentationer, links til nyhedsartikler, jobopslag, InMails og blogs. Oplysninger og indhold, som du deler eller opslår, kan blive set af andre medlemmer eller besøgende. Hvis vi har gjort indstillingerne tilgængelige, respekterer vi dine valg om, hvem der må se indhold eller oplysninger (f.eks. meddelelsesindhold til dine modtagere, kun dele indhold med dine Appinux-forbindelser, begrænsning af din profilsynlighed for søgemaskiner eller fravalg af, at vi giver andre besked om opdateringer af din Appinux-profil).

Vi er ikke forpligtet til at offentliggøre oplysninger eller indhold i vores tjeneste, og vi kan fjerne det baseret på vores eget skøn, med eller uden varsel.

Når du deler oplysninger, kan andre se, kopiere og bruge disse oplysninger.


3. Rettigheder og begrænsninger

3.1 Din licens til Appinux

Mellem dig og Appinux ejer du det indhold og de oplysninger, du indsender eller opslår på tjenesterne, og du giver kun Appinux følgende ikke-eksklusive licens: En verdensomspændende, overførbar og underlicenserbar ret til at anvende, kopiere, modificere, distribuere, udgive og behandle oplysninger og indhold, som du angiver via vores tjenester, uden yderligere samtykke, varsel og/eller kompensation til dig eller andre. Disse rettigheder er begrænset på følgende måder:

1. Du kan tilbagetrække denne licens for bestemt indhold ved at slette sådant indhold fra tjenesterne, eller overordnet set ved at lukke din konto, med undtagelse (a) i det omfang, du har delt det med andre som en del af tjenesten, og de har kopieret, videredelt eller gemt det, og (b) for den rimelige tid, det tager at fjerne det fra sikkerhedskopierne og andre systemer.
2. Vi vil bede om dit samtykke, hvis vi vil give tredjeparter ret til at offentliggøre dine indlæg uden for tjenesten. Andre medlemmer og/eller besøgende kan dog tilgå og dele dit indhold og dine oplysninger i overensstemmelse med dine valg.
3. Selvom vi kan redigere og ændre formatet af dit indhold (f.eks. oversætte det, ændre størrelse, layout eller filtype eller fjerne metadata), vil vi ikke ændre meningen med det.
4. Eftersom du ejer dit indhold og dine oplysninger, og vi kun har ikke-eksklusiv ret til det, kan du vælge at gøre det tilgængeligt for andre, f.eks. i henhold til en Creative Commons-licens.

Du accepterer, at vi kan tilgå, gemme og anvende oplysninger, som du angiver, i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik og dine valg (herunder indstillinger).

Ved at indsende forslag eller anden feedback angående vores tjenester til Appinux, accepterer du, at Appinux kan anvende og dele (men ikke behøver at gøre dette) sådan feedback med ethvert formål uden at kompensere dig.

Du accepterer, at du kun vil opslå indhold eller oplysninger, der ikke overtræder loven eller andres rettigheder (herunder immaterielle rettigheder). Du accepterer også, at dine profiloplysninger er sandfærdige. Appinux kan blive pålagt at fjerne visse oplysninger eller bestemt indhold i visse lande.

Du ejer alt indhold, feedback og personlige oplysninger, som du giver til os, men du giver os også en ikke-eksklusiv licens til det.

Vi vil respektere de valg, du foretager, med hensyn til hvem der må se dine oplysninger og dit indhold.

Du lover, at du kun angiver oplysninger og indhold, som du har ret til at dele, og at din Appinux-profil er sandfærdig.

3.2 Tjenestens tilgængelighed

Vi kan ændre eller lukke nogle af vores tjenester. Vi lover ikke, at vi vil gemme eller blive ved med at vise oplysninger eller indhold, du har opslået.

Appinux er ikke en fillagringstjeneste. Du accepterer, at vi ikke har nogen forpligtelse til at lagre, opretholde eller give dig en kopi af indhold eller oplysninger, som du eller andre opslår, med undtagelse af det omfang, som gældende lovgivning kræver det, og som det er beskrevet i vores Privatlivspolitik.

Vi kan ændre, suspendere eller lukke enhver tjeneste eller eventuelt ændre priserne efter vores eget skøn. I det omfang, loven tillader det, vil disse ændringer træde i kraft, når vi har givet dig besked.

3.3 Andre former for indhold, websteder og apps

Når du bruger vores tjenester, kan du finde indhold eller oplysninger, som kan være unøjagtige, ufuldstændige, forsinkede, vildledende, ulovlige, stødende eller på anden måde skadelige. Som udgangspunkt gennemgår Appinux ikke indhold, som indsendes af vores medlemmer eller andre. Du accepterer, at vi ikke er ansvarlige for andres (herunder andre medlemmers) indhold eller oplysninger. Vi kan ikke altid forhindre denne misbrug af vores tjenester, og du accepterer, at vi ikke er ansvarlige for et sådant misbrug. Du anerkender også risikoen for, at du eller din organisation fejlagtigt kan blive sat i forbindelse med indhold om andre, når vi giver forbindelser og følgere besked om, at du eller din organisation er blevet omtalt i nyhederne. Du kan fravælge denne funktion.

Din brug af andres indhold og oplysninger, der er opslået på vores tjenester, sker på eget ansvar.

3.4 Begrænsninger

Appinux forbeholder sig retten til at begrænse din brug af tjenesterne, herunder antallet af dine forbindelser og din mulighed for at kontakte andre medlemmer. Appinux forbeholder sig retten til at begrænse, suspendere eller lukke din konto, hvis Appinux mener, at du overtræder denne kontrakt eller lovgivningen, eller at du misbruger tjenesterne (f.eks. overtræder vores regler for opførsel).

Vi har ret til at begrænse, hvordan du kan oprette forbindelse og kommunikere via vores tjenester.

3.5 Immaterielle rettigheder

Appinux forbeholder sig alle immaterielle rettigheder til tjenesten. Din brug af tjenesterne giver dig ikke ejerskab over vores tjenester eller over det indhold eller de oplysninger, der er tilgængelige via vores tjenester. Varemærker og logoer, der anvendes i forbindelse med tjenesterne, tilhører deres respektive ejere. Appinux, SlideShare og “in”-logoer samt andre af Appinuxs varemærker, servicemærker, grafik og logoer, der anvendes i forbindelse med vores tjenester, er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Appinux.

Vi giver dig besked om vores immaterielle rettigheder.


4. Ansvarsfraskrivelse og ansvarsbegrænsning

4.1 Ingen garanti

I DET OMFANG, LOVEN TILLADER DET, VIL Appinux OG DENNES TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER (SAMT DEM, SOM Appinux SAMARBEJDER MED OM AT LEVERE TJENESTERNE) (A) FRASKRIVE SIG ALLE STILTIENDE GARANTIER OG ERKLÆRINGER (F.EKS. GARANTIER OM SALGBARHED, EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL, NØJAGTIGHEDEN AF DATA OG IKKE-KRÆNKELSE AF IMMATERIELLE RETTIGHEDER); (B) IKKE GARANTERE, AT TJENESTERNE VIL FUNGERE UDEN AFBRYDELSER ELLER FEJL, OG (C) LEVERE TJENESTEN (HERUNDER INDHOLD OG OPLYSNINGER) “SOM DE ER OG FOREFINDES”.

NOGLE LOVE TILLADER IKKE VISSE ANSVARSFRASKRIVELSER, SÅ NOGLE AF ELLER ALLE DISSE FRASKRIVELSER GÆLDER MULIGVIS IKKE FOR DIG.

Dette er vores fraskrivelse af juridisk erstatningsansvar for kvaliteten, sikkerheden eller stabiliteten af vores tjenester.

4.2 Ansvarsfraskrivelse

I DET OMFANG, SOM LOVEN TILLADER DET (OG MEDMINDRE Appinux HAR INDGÅET EN SÆRSKILT SKRIFTLIG AFTALE, SOM HAR FORRANG OVER DENNE KONTRAKT), ER APPINUX OG DENNES TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER (OG DEM, SOM Appinux SAMARBEJDER MED OM AT LEVERE TJENESTERNE) IKKE ERSTATNINGSPLIGTIG OVER FOR DIG ELLER ANDRE MED HENSYN TIL EVENTUELLE INDIREKTE, HÆNDELIGE, SÆRLIGE SKADER ELLER FØLGESKADER ELLER TAB AF DATA, MULIGHEDER, OMDØMME, INDTJENING ELLER OMSÆTNING, DER ER RELATERET TIL TJENESTERNE (F.EKS. STØDENDE ELLER INJURIERENDE UDSAGN, NEDETID ELLER TAB, BRUG ELLER ÆNDRINGER AF DINE OPLYSNINGER ELLER DIT INDHOLD).

UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER VIL DET ERSTATNINGSANSVAR, DER HVILER PÅ APPINUX OG DENNES TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER (SAMT DEM, SOM APPINUX SAMARBEJDER MED FOR AT LEVERE TJENESTERNE) OVERSTIGE, I SAMLET FORM FOR ALLE PÅSTANDE, ET BELØB, DER ER MINDRE END (A) FEM GANGE DEN SENESTE MÅNEDLIGE ELLER ÅRLIGE PRIS, SOM DU HAR BETALT FOR EN EVENTUEL PREMIUM-TJENESTE, ELLER (B) 1000 USD.

DENNE ANSVARSBEGRÆNSNING ER EN DEL AF GRUNDLAGET FOR HANDLEN MELLEM DIG OG APPINUX OG GÆLDER FOR ALLE PÅSTANDE OM ERSTATNINGSANSVAR (F.EKS. GARANTI, TORT, UAGTSOMHED, KONTRAKT, LOVGIVNING), OGSÅ SELVOM APPINUX ELLER DENNES TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER ER VARSLET OM MULIGHEDEN FOR EN SÅDAN SKADE, OG SELVOM DISSE AFHJÆLPENDE MIDLER IKKE OPFYLDER DERES EGENTLIGE FORMÅL.

NOGLE LOVE TILLADER IKKE HEL ELLER DELVIS FRASKRIVELSE AF ANSVAR, SÅ DISSE BEGRÆNSNINGER GÆLDER MULIGVIS IKKE FOR DIG.

Her er de begrænsninger af juridisk ansvar, vi har over for dig.


6. Afklaring af tvister

Du accepterer, at det udelukkende er Dansk og Ueropæisk lovgivning, med undtagelse af reglerne om lovkonflikt, der gælder ved enhver tvist i forbindelse med denne kontrakt og/eller tjenesterne.

Hvis vi mod forventning ender i en juridisk tvist, accepterer vi at løse det i Danmarks jurisdiktion (i henhold til dansk lovgivning).


7. Generelle vilkår

Hvis en domstol med kompetence i denne kontrakt finder, at en del af den ikke har retsgyldighed, kan du og vi aftale, at domstolen skal ændre vilkårene for at give denne del retsgyldighed, mens formålet med den bevares. Hvis domstolen ikke kan gøre dette, kan du og vi aftale at bede domstolen om at fjerne den ikke-retsgyldige del og stadig bevare resten af denne kontrakt. I det omfang, loven tillader det, er den engelske version af denne kontrakt bindende, og andre oversættelser fungerer kun som en hjælp for brugerne. Denne kontrakt (herunder yderligere vilkår, som vi kan levere, når du anvender en funktion i tjenesterne) er den eneste aftale mellem os angående tjenesterne og erstatter alle tidligere aftaler for tjenesterne.

Hvis vi ikke håndhæver et brud på denne kontrakt, betyder det ikke, at Appinux har frasagt sig retten til at håndhæve denne kontrakt. Du må ikke videregive eller overføre denne kontrakt (eller dit medlemskab eller din brug af tjenesterne) til nogen uden vores samtykke. Du accepterer dog, at Appinux kan videregive denne kontrakt til sine tilknyttede virksomheder eller en part, der køber denne, med eller uden dit samtykke. Der er ingen tredjepartsbeneficianter i denne kontrakt.

Vi forbeholder os retten til at ændre vilkårene i denne kontrakt, og i så fald vil vi give dig besked. Vi accepterer, at eventuelle ændringer ikke kan ske med tilbagevirkende kraft. Hvis du ikke er enig i disse ændringer, skal du holde op med at bruge tjenesterne.

Du accepterer, at den eneste måde, du kan give os besked, er via adresserne, der er angivet i afsnit 10.

Her er nogle vigtige oplysninger om, hvordan kontrakten skal læses.


8 Appinuxs regler for opførsel

8.1 Tilladt

Du vedkender, at du vil:

  1. Overholde al gældende lovgivning, herunder og uden begrænsning, lovgivning om beskyttelse af personlige oplysninger, lovgivning om immaterielle rettigheder, lovgivning om antispam, lovgivning om eksportstyring, skattelovgivning og lovgivningsmæssige krav;

  2. Angive nøjagtige oplysninger over for os og holde dem opdaterede;

  3. Bruge dit rigtige navn på din profil;

  4. Anvende tjenesterne på en professionel måde.

8.2 Ikke tilladt

Du accepterer, at du ikke vil:

  1. Agere på en ulovlig eller uprofessionel måde i forbindelse med vores tjenester, herunder være uærlig, krænkende eller diskriminerende;

  2. Opslå unøjagtige, injurierende, obskøne, chokerende, hadefulde, truende eller på anden måde upassende indhold eller give udtryk for personlige kritikpunkter eller tvister;

  3. Bruge et billede, der ikke ligner dig, eller som ikke er et portrætfoto, på din profil;

  4. Oprette en falsk identitet på Appinux. Fra tid til anden kan Appinux eller andre med Appinuxs udtrykkelige samtykke i forbindelse med en reklamekampagne oprette tydeligt fiktive profiler, men dette tilsidesætter ikke dette forbud;

  5. Forvanske din identitet (f.eks. ved at bruge et pseudonym), din nuværende eller tidligere stillinger, kvalifikationer eller tilknytning til en person eller enhed;

  6. Oprette en brugerprofil for nogen andre end dig selv (en virkelig person);

  7. Inviter ikke personer, som du ikke kender, til dit netværk.

  8. Bruge eller forsøge at bruge en andens konto;

  9. Chikanere, misbruge eller skade andre;

  10. Sende eller opslå uanmodede eller uautoriserede reklamer, “uønsket post”, “spam”, “kædebreve”, “pyramidespil” eller andre former for lignende henvendelser, som Appinux ikke tillader;

  11. Udvikle, understøtte eller bruge software, enheder, scripts, robotter eller andre former for processer (herunder crawlere, browserplugins, tilføjelser og udvidelser eller andre former for teknologi eller manuelt arbejde) til at imitere tjenesterne eller på anden måde kopiere profiler og andre data fra tjenesterne;

  12. Omgå eller tilsidesætte adgangskontrol eller begrænsninger af brugen af tjenesterne (f.eks. begrænset antal søgninger på nøgleord);

  13. Kopiere, bruge, videregive eller distribuere oplysninger, der er hentet fra tjenesterne, uanset om det sker direkte eller via tredjeparter (f.eks. søgemaskiner) uden tilladelse fra Appinux;

  14. Sælge e-mailadresser eller andre personlige oplysninger fra medlemmer, du ikke kender, uden deres tilladelse.

  15. Bruge, videregive eller distribuere data, der er indhentet i uoverensstemmelse med denne politik;

  16. Videregive oplysninger, som du ikke har ret til at videregive (f.eks. andres fortrolige oplysninger (herunder din arbejdsgivers)):

  17. Krænke andres immaterielle rettigheder, herunder patenter, ophavsret, varemærker, forretningshemmeligheder eller andre beskyttede rettigheder. Du må f.eks. ikke kopiere eller distribuere (undtagen via den tilgængelige delefunktion) andres indlæg eller andet indhold uden deres tilladelse, som kan gives ved at opslå indholdet med en Creative Commons-licens;

  18. Overtræde Appinuxs immaterielle eller andre rettigheder, herunder, uden begrænsning, (i) kopiere eller distribuere vores kursusvideoer eller andet materiale eller (ii) kopiere eller distribuere vores teknologi, medmindre det udgives med en open source-licens (iii) bruge ordet “Appinux” eller vores logoer i virksomhedsnavn, e-mailadresse eller webadresse med undtagelse af det, der er angivet i Retningslinjer for branding:

  19. Bruge Appinux-invitationer til at sende meddelelser til personer, som ikke kender dig, eller som sandsynligvis ikke vil genkende dig;

  20. Opslå noget, der indeholder softwarevirus, orme eller andre former for skadelig kode;

  21. Manipulere id’er for at forvanske oprindelsen af meddelelser eller opslag, der sendes via tjenesterne;

  22. Oprette profiler eller indsende indhold, der promoverer escortservice eller prostitution.

  23. Oprette eller drive pyramidespil, svindel eller lignende;

  24. Foretage reverse engineering, dekompilere, demontere, dechifrere eller på anden måde forsøge at udlede kildekoden for tjenesterne eller relateret teknologi, der ikke er open source;

  25. Antyde eller erklære, at du er associeret med eller støttet af Appinux uden vores udtrykkelige samtykke (f.eks. ved at angive dig selv som en akkrediteret Appinux-underviser);

  26. Udleje, lease, låne, handle, sælge/videresælge adgang til tjenesterne eller relaterede data;

  27. Sælge, sponsere eller på anden måde tjene penge på tjenesterne uden Appinuxs samtykke;

  28. Angive dybe links til vores tjenester med andre formål end at reklamere for din profil eller en gruppe på vores tjenester uden Appinuxs samtykke;

  29. Fjerne meddelelser om ophavsret, varemærker eller andre ophavsretsligt beskyttede rettigheder, der findes i eller på vores tjeneste;

  30. Bruge bots eller andre automatiserede metoder til at tilgå tjenesterne, tilføje eller downloade kontakter, sende eller omdirigere meddelelser;

  31. Overvåge tjenesternes tilgængelighed, effektivitet eller funktion til konkurrencemæssige formål;

  32. Foretage “framing”, “mirroring” eller nogen anden form for simulering af tjenesternes udseende eller funktionalitet;

  33. Overlejre eller på anden måde ændre tjenesterne eller deres udseende;

  34. Tilgå tjenesterne på andre måder end via de grænseflader, der udtrykkeligt er stillet til rådighed af Appinux, såsom dennes mobilapps og Appinux.com;

  35. Bruge en tjeneste til opgaver, som den ikke er beregnet til;

  36. Omgå tjenesternes sikkerhedsfunktioner;

  37. Forstyrre driften af eller belaste tjenesterne unødigt, f.eks. spam, DOS-angreb, virus, gamingalgoritmer); og/eller

  38. Overtræde Appinuxs forumretningslinjer eller eventuelle andre vilkår for en bestemt tjeneste, der vises, når du tilmelder dig eller begynder at bruge tjenesten.


9. Klager over indhold

Vi respekterer andres immaterielle rettigheder. Vi kræver, at oplysninger, der opslås af medlemmerne, er korrekte og ikke krænker tredjeparters immaterielle eller andre rettigheder. Vi har en politik og procedure for klager over indhold, der opslås af vores medlemmer.


10. Kontakt til Appinux

Hvis du vil sende os en meddelelse eller forkyndelse af stævning, kan du kontakte os:


Appinux A/S
Borupvang 2C, 2750 Ballerup,
Danmark.
E-mail: support@appinux.com


Brugeraftale

Brugeraftalen er en beskrivelse af de vilkår som du godkender, når du bruger en af vores produkter.

Privatlivspolitik

Privatlivspolitikken er en beskrivelse af, hvordan vi håndterer dine private data, samt hvordan vi beskytte dem.

Cookiespolitik

Cookiespolitik er en beskrivelse af, hvilke cookies vi bruger, og hvordan vi bruger dem til at forbedre brugeroplevelsen.

Ophavsretspolitik

Er en beskrivelse af, hvordan vi sikrer dine rettigheder, og hvordan Appinux håndterer ophavsretten.